Konsulentydelser

 

Integra Aviation tilbyder en helstøbt, integreret og tværfaglig service på projekter af alle størrelser inden for luftfart. Hvad enten vores kunde er på udkig efter uddannelse, en teknisk løsning eller en kompliceret droneoperation, laver vi en samlet løsning.


Lufthavne
Vi har særlig konsulentekspertise indenfor lufthavne, herunder operationelle procedurer, godkendelser, udstyr samt drift af lufthavne. Denne assistance omfatter også opsætning/ændring af flyvekontrolenheder samt udarbejdelse af manualer til brug for den operative godkendelse af lufthavnen og flyvekontrolenheden.


Uddannelse

Inden for uddannelsesområdet tilbyder vi mere end blot den rene kursuspakke. Vi hjælper vores kunder med at udarbejde uddannelsesplaner, jobbeskrivelser m.m. for at sikre optimal udnyttelse af ressourcerne.


Droner

Et helt specielt område er rådgivning inden for anvendelsen af droner. Nogle organisationer er allerede godt i gang med droneteknologien, men for de fleste er området helt nyt. Vi hjælper de virksomheder, der allerede anvender droner, med de specielle og ofte avancerede flyvninger, og vi hjælper virksomheder, der ønsker at komme i gang. Her tilbyder vi at udarbejde de nødvendige specifikationer af dronerne, hjælper med at finde den rigtige drone og sensordele, assisterer med at opnå myndighedstilladelser gennem udarbejdelse af Specific Operations Risk Assessment (SORA), og uddanner dronepiloter, så vores kunder får en god start på anvendelsen af droner.

 

AFIS
Vi tilbyder enhver form for AFIS-relaterede konsulentydelser, som f.eks. udarbejdelse af manualer, safety management-systemer (SMS) og lokale ATS-instrukser. Hertil kommer interne auditeringer og opfølgning på hændelsesrapporter og ’compliance management’.


Altid praktisk erfaring
Det helt særlige ved vores konsulentydelser er, at vores konsulenter både har praktisk og teoretisk erfaring. Det betyder, at en konsulent fra Integra Aviation typisk har været ansvarlig for droneoperationer, dele af en lufthavnsdrift, instruktør og/eller HR-ekspert.

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til vores konsulentydelser, kan du kontakte:

Direktør
Michael Niels Thorsen
[email protected]

 

 

 

Integra Aviation

Udbyder af konsulent- og serviceydelser samt træning og uddannelse til luftfartsindustrien. Udbyder af avancerede droneløsninger til private og offentlige organisationer.

 

Kontakt

Integra Aviation
Trørødvej 63B
2950 Vedbæk

[email protected]
Tlf.: 46 16 16 41